Select Page
Min ydmyg blog kom aldrig helt i gang, før jeg blev mor til to søde drenge lige i rap. Nu hvor de er startet i henholdsvis vugger og børner, vil jeg gerne ha’ bloggen op at køre, men det kræver vist en introduktion af forfatteren bag. Bare sådan for at for at ha’ alt på det rene, inden jeg begynder at ævle om alle mulig kunstrelaterede emner (og måske lidt andet).

Så – here we go!

Jeg bor på Sluseholmen (they call it little Amsterdam!) i det sydvestlige København. Her er vi omringet af vand. Om sommeren et ferieparadis, hvor jeg fra min stue har udsigt til forbigående i badetøj, både der sejler forbi og folk der hopper i havnen. Jeg er gift, på tredje år, med verdens bedste mand, Andreas, som udover sit job, er universets bedste bryllupsfotograf. Eller han er i hvert fald tæt på at blive det, for han har mega mange seje bryllupsjobs, og han bliver bedre for hver eneste gang. Det kan I se her. Han kan også spille musik og har gjort det i mange år. Men det var mest før jeg lærte ham at kende. Derudover er han mega god til at få søde børn og derfor har han fået fire styks. To af dem er også mine. Heldigvis. Det gør mig til bonusmor for to større børn og vores fælles på 1,5 og 3 år, lille H og store H.

Sidstnævnte har været delvist været årsag til at mine kreative karriere har gået liiidt sløvt for sig de sidste 3-4 år. For det tager seriøst meget tid at ha’ unger! Før jeg fik min første søn havde jeg en romantisk idé om jeg skulle male i atelieret, mens han sov eller legede ved siden af. Af samme årsag, arbejdede jeg samtidig med første barsel. 14 dage efter han blev født, havde jeg ham med i atelieret i Studiestræde hver dag. Og det gik fint. De første 3 måneder. Derefter var det fuldstændig umuligt at lave noget på de kun to timer jeg havde hver dag, hvor han sov lur. Og når lille H og jeg kom hjem om eftermiddagen, skulle der også produceres aftensmad til de øvrige tre familiemedlemmer. SÅ derfor tog jeg det mere stille og roligt anden gang, da jeg skulle på barsel med den mindste. Men en delvis pause på 3-4 år betyder også, at der venter hårdt arbejde at få business op at køre igen. Og den konstante tvivl på, om det hele kan lade sig gøre (den historie deler jeg i et fremtidigt indlæg), fylder urimeligt meget. For nu skal kreativiteten sættes ind i faste rammer, kl 8-16, hvor ungerne er afsted.

Min bedre halvdel har fuldført sin mission om at få mig til at elske at sejle. Det var faktisk ikke så svært, for jeg har altid godt ku’ li’ det. Men ikke noget, jeg som sådan har dyrket. Siden vi mødte hinanden for 5 år siden, har han derfor kørt hårdt på med at sejle, både sejlbåd og motorbåd. Til jul gav han mig et duelighedskursus i gave (og havde tilmed aftalt med min bedste veninde at gøre det samme), så det fuldførte hun og jeg i foråret. Og jeg er SOLGT. Jeg elsker at sejle, mest af alt fordi jeg også nu selv kan finde ud af det. Og det er blevet vores fælles hobby. Ungerne har sejlet siden de blevet født. Den ældste var 14 dage, da vi havde ham med ude. Og jeg tog speedbådskort, da jeg var 8 mdr. gravid. Så drengene har mildest talt fået det ind med modermælken. Vi drømmer om at sejle laaaangt en dag. BTW har du set `Sailing La Vagabonde` på Youtube? Det var en del af A´s plan at vise mig deres rejse som en del af processen for at få mig til at elske at sejle. De er et fortryllende og meget flot australsk par, som sejler på 5. År – nu med en nyfødt) og man kan KUN få lyst til at prøve det samme!

Jeg har en bachelor i Designkultur- og Økonomi og en master i Culture Policy and Management fra et universitet i London. “Og hvorfor har du ikke gået på en kunstnerisk uddannelse?” tænker du nok. Og til det kan jeg kun sige: Jeg ville ønske jeg havde!! Hvor har jeg mange gange fortrudt det! Men at ærgre sig får man ikke noget ud af, så det lader jeg være med! Og som barn fik jeg at vide, at det med at tegne, det kunne jeg ikke bruge til noget som helst, fordi man i fremtiden ville bruge computere til ALT. Men jeg har altid elsket at studere og læse og skriver laaange opgaver. Men jeg tror jeg havde elsket at bruge mine studieår kreativt endnu mere. Især fordi jeg i dag er 100% sikker på jeg ikke skal sidde stille på kontor fra 9-17 hver dag. Jeg kan sgu’ bedre li’ at være lidt håndværker-agtig! Af samme årsag søgte jeg engang ind på teatermaler-uddannelsen på det Kgl. Teater og kom sgu til samtale! De havde valgt to ud af, jeg tror, 350 ansøgere! Men det gik desværre til den anden kandidat… Ellers ville livet ha’ set anderledes ud!

Således har jeg i årevis forsøgt at undgå at male, men fulgt alle de fornuftige råd om at vælge en universitetsuddannelse og få et ‘rigtigt’ job. Men lige meget hvor meget jeg har strittet imod, har jeg aldrig kunne lade være med at male og nu er jeg så her. I mit hjemmeatelier omgivet af pensler og maling og skitser og alt det som jeg elsker. Jeg trives nemlig bedst, hvis jeg beskæftiger mig med noget visuelt. Det har taget mange år at erkende, men nu er det sådan det er. Jeg er 100% selvlært og heldigvis er det i dag ikke en forhindring for at klare skærene i kunstverden. Det har jeg skrevet kandidatafhandling om. Så det er altså planen nu. Men det benhårdt arbejde og især når man nu står med mand, lejlighed og 4 børn som også skal have opmærksomhed. Nogle gange savner jeg mit ungdomsliv med atelier i indre by, rødvin og maleri til langt ud på natten. Ingen bagkant og ingen bleskift. Og så alligevel ikke. For de er sgu søde hver og én i min familie. Og jeg har det skidegodt som gravid og som nogens mor (og hustru!!)

Der er meget mere at fortælle, men nu skal første blogindlæg heller ikke blive det rene navnepilleri, så spørg endelig hvis der er noget andet du vil vide ELLER hvis du har ideer til, hvad du kunne tænke dig at læse indlæg om!